UX / Product Designer
hos Mileage Book

Vi leder efter en UX / Product Designer, der kan gøre komplekse produkter simple.

Hos Mileage Book udvikler vi software til virksomheder i hele Europa inden for kørselsregnskab, tidsregistrering, udlæg og flådestyring. Produkterne bruges hver dag af tusindvis af brugere — og vi vil løfte brugeroplevelsen markant de kommende år.

Vi søger en UX / Product Designer, der kan være med til at løfte brugeroplevelsen på tværs af vores produkter.

Rollen handler ikke kun om design — men om at skabe bedre produkter og brugeroplevelser.

Rollen:

Du bliver en central del af vores produktudvikling og kommer til at arbejde tæt sammen med udviklere og product owners.

Du får reel indflydelse på både brugeroplevelse, produktretning og arbejdsmetoder.

Vi forventer ikke, at alt er perfekt fra dag ét. Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar, udfordrer eksisterende løsninger og hjælper os med at hæve niveauet.

Vi tror på pragmatisk produktudvikling, hurtig læring og intelligent brug af moderne værktøjer.

Hos Mileage Book ser vi AI som et vigtigt værktøj i moderne produktudvikling. Derfor forventer vi, at du aktivt anvender generativ AI som en naturlig del af din arbejdsproces — eksempelvis til research, idéudvikling, prototyping og optimering af brugeroplevelser.

Dine primære opgaver:

  • Designe brugerflows og interfaces til web og mobile produkter
  • Forbedre eksisterende løsninger baseret på brugerfeedback og data
  • Identificere friktion og kompleksitet i brugeroplevelsen
  • Udarbejde wireframes, prototyper og designoplæg
  • Arbejde tæt sammen med udviklere omkring implementering
  • Bidrage til design system og UI-konsistens
  • Validere løsninger gennem brugertests og dialog med kunder
  • Bidrage til udviklingen af nye features og produktidéer

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med UX/UI eller Product Design af digitale produkter
  • Har arbejdet med SaaS-platforme eller andre komplekse systemer
  • Er stærk i flows, struktur og usability
  • Har erfaring med moderne design- og prototypeværktøjer som eksempelvis Figma
  • Har erfaring med eller interesse for brugen af AI i design- og produktudviklingsprocesser
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab
  • Trives tæt på både udvikling og forretning
  • Har fokus på simplificering frem for “smart design”
  • Er pragmatisk og eksekverende
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk

Det er en fordel hvis du også:

  • Har erfaring med mobile apps
  • Har arbejdet med design systems
  • Har frontend-forståelse
  • Har erfaring med datadrevet produktoptimering

Hvad får du hos os?

  • Stor indflydelse på produkter med mange aktive brugere
  • Kort vej fra idé til implementering
  • Et erfarent og ambitiøst Tech-team
  • Høj grad af ansvar og frihed
  • En virksomhed med stærk vækst og høj eksekveringskraft
  • Moderne arbejdsplads centralt i Silkeborg
  • Attraktiv lønpakke, pension og sundhedsordning
  • Sociale arrangementer, fredagsbarer og stærkt kollegialt sammenhold

Hvem er vi?

Mileage Book er en dansk SaaS-virksomhed med 28 medarbejdere og kunder i hele Europa.

Vi udvikler software, der automatiserer administrative processer for virksomheder og offentlige organisationer — med fokus på enkelhed, effektivitet og høj brugerværdi.

Vi er ambitiøse omkring vores produkter, vores kultur og den måde, vi bygger software på.

Det praktiske:

Lokation: Silkeborg
Ansættelse: Fuldtid
Opstart: Vi forventer opstart i august 2026, men tilpasser gerne efter den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte CTO Kenneth Puggaard på 3086 3131 eller puggaard@mileagebook.com

Send ansøgning, CV og gerne portfolio/cases til Jane Schumann på jsc@mileagebook.com. Hende kan du også kontakte hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen.

Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!