Ambitiøs og proaktiv Key Account Manager
søges til softwarevirksomhed i vækst!
Er du resultatorienteret og brænder for at sælge it-løsninger til private virksomheder, kommuner og regioner? Har du nemt ved at forstå kundens behov? Er du ikke bange for at tage initiativ og proaktivt opsøge nye kunder, samtidig med at du plejer dine eksisterende forretningsforbindelser – så har vi et spændende job som Key Account Manager!
Rollen:
I Mileage Book søger vi en erfaren og samtidig dynamisk Key Account Manager til at styrke vores salgsteam. Du bliver ansvarlig for at identificere og kontakte potentielle mindre som store kunder, booke møder primært via inbound leadgenerering, suppleret af mødebooker og sælge vores IT-løsninger, som registrerer og styrer kørsel, udlæg, tid og flådehåndtering. Du spiller en afgørende rolle i at kontakte, rekruttere og vedligeholde vores kunder.
Som Key Account Manager hos os er nøglen til succes en kombination af teknisk produktviden og forståelse for kundens forretning og behov. Det kræver stærk forretningsforståelse og vedholdenhed at skabe langvarige relationer – uanset kundens størrelse. Du får en central rolle i at sikre den bedste kundeoplevelse med Mileage Book og bliver en del af salgsteamet og referer til salgschef Simon Vindfeld Jensen.
Ansvarsområder:
• Identificere og segmentere nøglekunder samt opbygge stærke relationer.
• Booke egne møder med support fra mødebookere, Forms og andre kilder.
• Sikre en salgs-pipeline, der er 3 gange større end budget.
• Udvikle handlingsplaner for nøglekunder og identificere upselling-muligheder.
• Forhandle kontrakter, kontraktfornyelser og priser i samarbejde med kunderne.
• Udvikle kundeporteføljen ved at afdække nye markeder og muligheder.
• Dokumentere aktiviteter i CRM og rapportere på nøgletal.
• Samarbejde med vores teams (Tech, Customer Success, Implementering, Marketing og Finans) for at sikre høj kundetilfredshed.
• Deltage i messer, konferencer, salgsmøder og webinarer.
• Ad-hoc salgsopgaver kan opstå for at understøtte teamets samlede indsats.
Hvem er du?
Som Key Account Manager hos os vil du få en central rolle, hvor du med tålmodighed skal håndtere en række spændende og varierende salgsopgaver. Du arbejder struktureret, selvstændigt og løsningsorienteret, samtidig med at du evner at tilegne dig og formidle teknisk stof på en letforståelig måde til vores kunder. Har du erfaring med ERP og indsigt i regnskabsafdelingens flow? Hvis du samtidig har interesse for automatisering af processer indenfor flådestyring, kørsel, tids- og udlægsregistrering, samt erfaring med software-salg, er det en fordel. Men vigtigst af alt ser vi gerne, at du har følgende profil:
• Erfaring med salg af digitale virksomhedsløsninger.
• Solid forståelse for digitale forretningsprocesser og flows hos kunden.
• Teknisk velfunderet.
• Proaktiv og møder kunder med overskud, empati og venlighed.
• Fleksibel og team-player - er lyttende og samarbejder med dine kolleger.
• Et højt drive og ambitiøs med en evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
• Struktureret med et godt overblik.
Vi tilbyder:
• At du bliver en del af et ambitiøst, specialiseret og dynamisk team i vækst.
• En god feedback-kultur, hvor vi støtter og hjælper hinanden og skaber succes sammen.
• Masser af indflydelse og en unik mulighed for at tage ansvar og ejerskab for eget job.
• Arbejdsplads i centrum af Silkeborg med parkering lige ved døren.
• Frokostordning – som vores kontorværtinde tilbereder hver dag.
• Lønpakke baseret på kvalifikationer, herunder pension og sundhedsordning.
• Sociale arrangementer såsom årlige fester, fredagshygge og personaleaktiviteter.
Hvem er vi?
Mileage Book er en SaaS virksomhed, og blandt de stærkeste brands i Danmark inden for softwareløsninger, der styrer kørselsregnskaber, udlægsregistrering og flådehåndtering. Vi er en vækstvirksomhed grundlagt i 2014, de sidste 5 år i træk er vi kåret som Gazellevirksomhed! Vores
primære markeder er Danmark og Sverige, og vores kunder spænder fra små og store private virksomheder til offentlige institutioner. Vi er et stærkt og dedikeret team på 27 medarbejdere med base i centrum af Silkeborg. Kulturen hos os er drevet af tillid og respekt for hinanden. Vores kommunikation er uformel og imødekommende, og vi arbejder tæt sammen om at skabe succes for vores kunder.
Det praktiske:
Omfang: Fuldtid
Arbejdssted: Vores kontor i Silkeborg.
Start: 1. juni - eller gerne før.
Din ansøgning: Du skal sende din ansøgning og CV til vores People&Culture konsulent, Jane Schumann – jsc@mileagebook.com. Vi evaluerer indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til ansættelsesprocessen, kan du kontakte Jane på 4268 2800.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, bedes du sende en mail til vores Salgschef, Simon Vindfeld Jensen på svj@mileagebook.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!