Implementerings-specialist til onboarding af større kunder
Brænder du for at sikre, at kunder får maksimal værdi af IT-systemer gennem struktureret onboarding og succesfulde implementeringer? Trives du i krydsfeltet mellem kunder, systemer og forretning – og motiveres du af at føre implementeringer sikkert i mål? Så er det måske dig, vi søger som Implementerings-specialist hos Mileage Book.
Jobbet:
Mileage Book søger en struktureret og selvkørende Implementerings-specialist til implementering og onboarding af vores softwareløsninger inden for kørselsregistrering, udlægsregistrering, tidsregistrering og flådestyring.
Du bliver en del af vores Customer Success Team og refererer til vores Customer Success Manager. Rollen er central i at sikre en professionel, effektiv og værdiskabende onboarding af nye kunder – ofte i tæt dialog med kundernes Finance-afdeling.
Du vil arbejde tæt sammen med både kunder og interne teams og have ansvar for, at implementeringerne gennemføres struktureret og skaber hurtig og varig værdi for kunderne.
Dine arbejdsområder:
-
Drive en struktureret og succesfuld onboarding og implementering af nye kunder
-
Opbygge stærke og tillidsfulde relationer med kunderne
-
Forstå kundernes forretning, arbejdsgange og behov – særligt inden for Finance
-
Rådgive kunder om best practice i opsætning og anvendelse af systemet
-
Identificere potentielle udfordringer og proaktivt foreslå løsninger
-
Koordinere implementeringsforløb på tværs af interne teams
-
Planlægge og gennemføre træning, workshops og webinarer for administratorer og brugere
-
Sikre løbende dialog med kunderne
-
Bidrage med feedback og input til Customer Success- og udviklingsteamet
-
Løse ad-hoc opgaver relateret til implementering, opfølgning og kundesucces
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
-
Har min. 3 års erfaring med projektstyring og/eller implementering af IT-systemer
-
Har erfaring med onboarding af kunder i software- eller SaaS-løsninger
-
Har forståelse for forretningsprocesser – gerne inden for Finance (fx udlæg, kørsel eller tidsregistrering)
-
Er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket
-
Har teknisk forståelse og interesse for IT og software
-
Kommunikerer flydende på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
-
Trives med ansvar, arbejder selvstændigt og kan håndtere flere parallelle opgaver
-
Er relationsstærk, professionel og tillidsvækkende i dialogen med kunder
-
Er lyttende, proaktiv og løsningsorienteret
Vi tilbyder:
-
Et ambitiøst og specialiseret Customer Success Team i vækst
-
En kultur med høj faglighed, åben dialog og fokus på feedback
-
Stor indflydelse og mulighed for at tage ejerskab for egne opgaver
-
En attraktiv arbejdsplads centralt i Silkeborg
-
Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsordning
-
Aktiv personaleudvalg, der står for sociale arrangementer, årlige fester og udvidet fredagsbar
Hvem er vi?
Mileage Book er en ambitiøs SaaS-virksomhed og et af Danmarks stærkeste brands inden for digitale løsninger til kørselsregnskab, udlægsregistrering, tidsregistrering og flådehåndtering. Vi blev grundlagt i 2014 og har været kåret som Gazellevirksomhed seks år i træk – et tydeligt bevis på vores fortsatte vækst og ambitioner.
Vores løsninger anvendes af både private virksomheder og offentlige institutioner, hvor vi især understøtter større virksomheder og kommuner i at skabe struktur, overblik og mere effektive arbejdsgange.
Vi er 28 engagerede medarbejdere med base i Silkeborg. Kulturen hos os er kendetegnet ved tillid, samarbejde og en god portion humor. Vi har høje ambitioner og en stærk fælles kultur, hvor både teamet og den enkelte medarbejder er i centrum.
Det praktiske:
Omfang: Fuldtid
Arbejdssted: Vores kontor i Silkeborg.
Opstart: Hurtigst muligt
Din ansøgning: Du skal sende din ansøgning og CV til vores People&Culture konsulent, Jane Schumann – jsc@mileagebook.com. Vi evaluerer indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til ansættelsesprocessen, kan du kontakte Jane på 4268 2800.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, bedes du sende en mail til vores CEO Carsten Guldhammer på guldhammer@mileagebook.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!